Foreningen Mad med Medfølelse holder for andet år eventen Marts med Medfølelse. En hel måned hvor de opfordrer folk til at prøve så vidt det er muligt at leve eller i det mindste spise som en veganer. Lade sig inspirere af den veganske verden, af det vegnske køkken. Lære og lege – blive oplyst – ikke kun i omvendelsens lys, men lige så meget for at inspirere folk til t vende sig mod ‘conscious eating’.
Jeg er ikke veganer – og af mange grunde tror jeg aldrig jeg bliver det, men jeg synes der er mange elementer i det veganske køkken som er helt fantastisk. Det giver spændende udfordringer. Det er som regel det veganske køkken jeg vender mig til, når jeg skal finde på frokostretter og pålæg. Hverken som veganer eller vegetar er det noget man bare går i Netto eller andre supermarkeder og finder. Ok fair nok, ja man kan godt finde ting. Men bundjysk som jeg er, så nægter jeg altså at give 23 kr. for en lille bitte dåse nøddepostej, som oveni købet er fuld af udefinerbare og ‘spændende’ e-numre og tilsætningsstoffer. Ingen af delene er noget jeg er fan af.
Trist nok så går det ikke super med at leve op til intentionen om en måneds veganisme, men jeg prøver. Og helt bagud er jeg ikke 🙂
I aften stod den på kartoffeldeller – taget fra Thomas’ blog Kærlighed & Kikærter. Har de sidste par eksperimenteret meget med forskellige slags deller, og er tit endt i en spin af kompliseret. Så det var dejligt forfriskende at finde disse her.
Ingredienser
- 400 g groftrevet kartoffel
- 1 finthakket løg
- ½ bouillonterning opløst i en smule vand (max ½ dl)
- ½ dl havregryn
- ½ – 1 dl hvedemel (evt. grahamsmel eller hvid hvedemel – jeg valgte hvid fuldkornsmel)
- 2-3 tsk. karry (jeg valgte en stærk ostindisk karry – er ret glad for karry)
- 1 spsk sennep (jeg havde en delikatesse øko sennep jeg havde vundet som virkede som det gode valg)
- 1 spsk ketchup (jeg brugte en skøn italiensk øko ketchup)
- lidt friskhakket rosmarin (eller mere end bare lidt – jeg er glaf for smagen)
- salt
- peber
Thomas’ instruktioner (med lidt af mine egne kommentarer) Bland det revne kartoffel med 1 tsk. salt og lad det stå nogle minutter, og rør gerne lidt i det, så saltet trækker væske ud af kartoffelmassen. Tilsæt så de øvrige ingredienser. Farsen skal være lidt våd og klistret, hvis den er for tør, bliver dellerne tørre og kedelige. Som med de fleste ‘delle-farser’ bliver den kun bedre af, at du giver den tid til at stå og passe sig selv lidt – sæt den evt. på køl.
Smag farsen til – og steg så dellerne på en varm pande i lidt olivenolie. Tricket til at stege en god delle er, at lade den være. Sæt dellen på panden, vent til den bliver gylden i kanten, og så må du vende den. Hvis du flytter rundt på den for tidligt, risikerer du at ødelægge den og stegeskorpen bliver ikke så fin, som hvis dellen får fred.
Et godt råd – klart værd at lytte til. Og vupti så kan man jo bruge tiden til at forberede tilbehøret. Jeg kom lidt sent i gang, da jeg havde en løbetur, der lige skulle løbes først. Så jeg tog den lette udvej. Jeg serverede dellerne med ristet rugbrød, en smule vegansk mayo på brøddet og en smule hjemmelavet medium stærk mango chutney – skulle helst ikke overdøve smagen af dellerne.
Og pludseligt har man et simpelt men fantastisk, dejligt måltid.
Benene op – alene, god mad, gode bøger og afslapning